Vi havde den skønneste dag ved Giza i går!
Først morgenmad på hotellets terrasse med udsigt til hele plateauet.

Derefter god tid på området. Der var en venlig vagt i kongekammeret, så vi fik 25 min derinde til energiarbejde. Det er tydeligt at mærke, hvordan kammeret blev brugt til indvielser og aktivering (kristusindvielsen). Det var en stor oplevelse og ære at få lov at gøre vores del derinde.

Alle tre pyramider kom i spil - som faderen, moderen og barnet. Især var vi berørt af den midterste pyramide, som holdt en smuk feminin magenta/lyslilla kærlighed og magi - som nu aktiveres i et kærlighedssamspil med den maskuline store pyramide.

Medens enkelte gik til den tredje pyramide, barnets energi, satte jeg mig lidt ud selv i ørkenen. Det føltes godt. Jeg mærkede en solkraft bevæge sig ned igennem chakrasystemet, som jeg bedst kunne definere som Horus - dvs barnet, syntesen af foreningen mellem maskulin og feminin.

Jeg tolkede det, som om barnets energi nu kan få plads til at begynde sin blomstring i Jordens felt. Jeg mærkede stor glæde, grounding, frihed og afslappet tillid til hele den proces, der er igang på Jorden nu. Især bemærkede jeg, hvor meget jeg bare nød dagen, arbejdet, stedet og samværet med de medrejsende!

Og vi sendte selvfølgelig bunker af kærlighed og taknemmelighed fra os alle til den smukke Sphinx. Jordens vogter af det rene hjerte og livsglæden. Vi mærkede hendes sorg og udmattelse - men især hendes taknemmelig for vores besøg og alle lysarbejderes indsats for at støtte kærligheds indstrømningen på Jorden. Vi mærkede hvordan hun fyldtes op og selv begyndte at lyse indefra i fornyet håb og tillid til, at menneskeheden snart er klar til at bære sig selv og tage ansvar for livets udfoldelse.

Tusind tak til jer, som koblede på eller blot sendte en kærlig tanke.

Nu er vi i Luxor! Spændende dage venter forude. Mange kærlige hilsner til jer alle.

 

Karnak

Karnak er det største tempel i Luxor - Amun-Ra's tempel! Solguden. Det var engang en hel selvforsynende by og et kæmpe power-center med et stærkt præsteskab. Et sted hvor der foregik kroninger og ceremonier, og med en 3 km lang allé af sphinxer, som gik fra Karnak til Luxor-templet. Til processionsoptog.

Karnak var sidste år et af de steder, hvor jeg skulle hente en energi, jeg havde lagt fra mig, da jeg døde (blev myrdet). Fordi vi udførte et hemmeligt arbejde på stedet, i samarbejde med stjernevæsner. Jeg får fornemmelse af Kong Arthur og et arbejde omkring det runde bord, med kontakt til en højere viden fra krystalkranierne. Det føles til at have foregået langt tilbage i tiden - en fortsættelse af arbejdet fra de hellige templer i det Gyldne Atlantis.

(I mine øjne hænger det hele jo sammen - Kong Arthur, ankring af Kristus-impulsen, og arbejdet i det Gamle Egypten og det Gyldne Atlantis!)

Sidste år var mødet med Karnak derfor lidt anstrengt - både for mig og min mand, som også i det liv havde mistet mig til esoterisk arbejde - og jeg måtte igennem et par tests via vagterne derinde ifht at sige til og fra og at stå solidt i mit lys.

Denne gang oplevede vi, at El Morya (1. stråle for Guds højere Vilje og lederskab) var med os, og vi oplevede, at det var en 1. stråles kraft, der skulle aktiveres på stedet. Kraften og Viljen til at indtage sin plads og stråle rent og klart - like a diamond :).

Bortset fra at gruppen blev væk fra hinanden, og at een i gruppen måtte igennem de samme tests, som jeg var igennem sidste år, så var gensynet med Karnak fantastisk! Det er det smukkeste tempel!
Og det var betryggende at mærke, hvor langt jeg er kommet ifht sidste år. Der var ingen vaklen, og vagterne (ofte tidligere præster fra templerne) nikkede ærbødigt og holdt sig på afstand. Især da jeg gik ind i de to rum, der havde givet problemer sidste år og blastede dem med I AM affirmationer - blå, violet og lilla flamme <3 Frihed, kærlighed, sandhed, glæde og tilgivelse.

Ligesom ved Dødetemplet oplevede vi, at der i mødet med Karnak lå stor tilgivelse og frisættelse af mange sjæle, der har siddet fast, fordi de kom til at bruge energi på misforståede måder, eller indgik i ofringer i troen på, at de gjorde det rette.

Den største overraskelse var den store Ramses II-statue ved indgangen, hvor datteren Meritamen står på hans fødder. Den havde jeg fuldstændig overset sidste år. Lol... Jeg havde dengang undret mig over, hvorfor jeg ikke fandt den (havde jo læst den skulle være i templet). Faktisk kunne den ikke stå mere synlig...

Nå, men i år så jeg den heldigvis... og blev meget rørt. Den indikerer for mig, at det rene hjerte er repræsenteret i Karnak.

Statuen betyder noget for mig, fordi jeg føler, at denne datter bærer samme essens som Cathari (en kathar-inkarnation), og fordi jeg både i Montsegur og på de to Egypten-rejser har mærket Ramses beskyttende solkraft. Allerede på rejsen til Montsegur dengang mærkede jeg parelleler til Egypten - jeg forstod blot ikke sammenhængen dengang.

Jeg har skrevet om både Meritamen og Cathari i den nye bog Gralens Lys - som jeg mærker det, blev denne datter som spæd udsat for sort magi / forgiftning fra en af Ramses dronninger. Men blev reddet af Ramses (Kuthumi) og hans troldmand (St Germain). Hun voksede op med stor frihed under hans beskyttelse og blev bl.a. Hathors-præstinde. Jeg mærker glæden, når de sammen rejste rundt og besøgte Egyptens templer. Især Abu Simbel og Sphinxen træder frem som kraftsteder, der betød meget for dem begge. Jeg mærker det som et utroligt givende liv, hvor hun fik sat sit lys og sine kompetencer i spil på en balanceret og glædesfyldt måde.

Da vi samledes som gruppe for arbejdede, oplevede vi, hvordan den azur-blå flamme og den lyserøde/magenta flamme smeltede sammen og skabte de smukkeste violette/lilla farver over hele tempelkomplekset. I mine øjne symbolisede det foreningen af det rene maskuline (Rigel-Orion) med det rene feminine (Sirius B).
Endelig!

Det var en naturlig fortsættelse efter arbejdet ved Luxor og vestbredden hvor vi havde arbejdet på at rense og tilgive hhv de forvrængede udtryk for det feminine og maskuline.

 

Dendera

Dendera-templet bar en anden energi, end vi havde mødt andre steder. Her fandt vi en afdeling med inskriptioner af rosenkorset og af fredsduen. Parellelen til katharerne, de sande tempelriddere af hjertet og essæerne var slående.

Selve hovedtemplet havde en blid og blød feminin energi. Kæmpe søjler med aftegninger af the Hathors - et stjernefolk, der gik åbent blandt os i Atlantis og det Gamle Ægypten. Deres energi giver følelsen af dans, glæde, nydelse og fejring af livet. Loftet var udsmykket i klare lyse blå farver. Templet er det bedst bevarede i Egypten, og alligevel slog det os, at nogle har forsøgt at mejsle ansigterne væk på Hathors-aftegningerne. Måske fordi det er for åbenlyst, at de ikke stammer fra Jorden?

Oppe på templets tag fandt vi et rum, med loftstegninger af den guddommelige moder og barnet. Her sad jeg længe i meditation og mærkede stjerneenergi strømme igennem. De andre gjorde mig opmærksom på, at energien føltes tantrisk, og at de havde fået følelsen af Isis/Osiris, der undfangede Horus-barnet.

Det virker til, at dette Hathors stjernefolk havde arbejdet med den sande forening af maskulin/feminin. Pludselig kunne vi se en naturlig sekvens i arbejdet:

De første to dage, Luxor og Vestbredden: Renselse og tilgivelse af forvrængede udtryk for samspillet mellem kønnene
Karnak: foreningen mellem det rene maskuline og feminine (Orion og Sirius)
Dendera: Undfangelsen af Horus-barnet (Jorden samt Plejade-energien)

Vi udførte arbejdet i dette rum og bad om at templets oprindelige stjerneenergi blev gen-aktiveret. Dette medførte en forening mellem krop og sjæl - og mellem menneske og vores stjerneaspekter. Det at kunne bære vores højere lys og kærlighedsfrekvenser fully EMBODIED i livet og dagligdagen. Dvs opfyldelsen af formålet med udviklingen på Jorden: kristus-bevidste væsner eller det færdigudviklede menneske i Guds billede.

I bilen på vej hjem sad vi i reflektion. Jeg mærkede stor varme, fylde og glæde i livmoderen. Mere end jeg før har oplevet. Nu kunne vi kun gætte på, at der skulle ske en symbolsk fødsel af Horus-barnet dagen efter som afslutning på arbejdet. Og vi mærkede, det skulle finde sted i Luxor-templet. Der hvor vi startede.

Samme aften gik vi langs Nilen og så den smukkeste solnedgang med ret utrolige sky-formationer. Det lignede, at en gylden by kom frem. Vi tolkede det som en velsignelse og bekræftelse på vellykket rejse og arbejde.