Montsegur 2018

Første dag besøgte vi borgen Queribus og fik startet arbejdet op lige så stille. Vi fik en oplevelse af en tempelridder, som lagde en gylden kugle af energi imellem os, men at den skulle integreres meget mere i fællesskab, før vi kunne hente noget ved Montsegur. Som om vi alle var en vigtig del af nøglen og måtte finde sammen som et firkløver for at få adgang. Fra Queribus kørte vi til vores villa i Quillan - et smukt feriested med natur og pools. Absolut et sted, jeg glæder mig til at besøge sammen med min mand og drengene en anden gang.
Næste dag startede for mig med voldsom angst, indre vrede og sorg. Jeg mærkede, det handlede om alle de gang i dette liv og tidligere, hvor jeg havde lavet andre gå over mine grænser. Og om at en del af mig - selvom jeg kender og forstår Planen for Jorden - synes, at det har været bund-uretfærdigt, alt det jeg (og andre lysarbejdere) har måtte stå model til. Det føltes som et tillidsbrud fra Guds side, som jeg aldrig har ville give mig selv lov til at føle. Jeg ved jo udemærket, at ALT ER SÅRE GODT! Og at det er smerten på Jorden, der har banet vejen for den begyndende kristus-bevidsthed i mennesket. Alligevel reagerede min krop med angst, vrede og sorg. Linda fik et billede ned til mig, hvor jeg kæmpede med næb og klør for sandheden og lyset - som en anden Jeanne D'Arc - mod mørkets kræfter. Indtil jeg til sidst træk mig tilbage og gav op. Gik i isolation. Derefter kom der nogle healende billeder fra andre inkarnationer, hvor jeg havde fundet den balance, som var sand for mig. Så kørte vi mod Montsegur. Vi mærkede, vi ikke skulle op på bjerget i dag, men lave noget forbererende arbejde. Det gjorde vi ved bjergets fod. Vi tændte et stort og rensende violet flame bål og bad om at få etableret en kristus-portal.


Næste dag havde jeg det meget bedre, jeg var glad og solen skinnede. Det blev en magisk dag! Vi kørte igen til Montsegur. Vi gik sammen til toppen og fik straks adgang ad bjerget, som bød velkommen. Vi stillede os med hinanden i hænderne. Vi fik fornemmelsen af konger og dronninger og riddere og katharer i alle samfundslag var samlet om et lang bord ved Montsegur - de fejrede livet og hinanden i absolut ligeværdighed og samhørighed. Det var smukt. Efter at gralsenergien i os hver især havde åbnet sig, takkede den samme tempelridder af, som havde startet arbejdet ved Queribus. Han sagde: "Gå med Vinden" og så med et glimt i øjet: May the Force be with You. Vi gik glade ned ad bjerget. Jeg sagde farvel og tak til borgen, og mærkede en bølge af kærlighed komme tilbage til mig. Inde i skoven hilste jeg igen af til de magiske væsner, dragen og sidhe-folket, vi oplevede boede omkring og i bjerget. Igen en kærlighedsbølge tilbage. Jeg blev meget rørt og ydmyg.


Vi skulle videre til Foix, hvor der ligger et stort slot (esclarmondes slot). Under forberedelserne til turen havde jeg mærket, at jeg i mit katharliv blev fanget og sad i Foix. Det jeg ikke havde regnet med, var, at jeg straks følte mig hjemme på slottet. Jeg blev helt glad. Og så blev jeg chokeret over at finde ud af, at jeg havde boet der i mange år. Jeg fandt endda mit værelse i tårnet. Da jeg trådte ind, mærkede jeg Catharis ånd (del af min energi). Hun/jeg havde ridset små esoteriske tegninger ind i væggen - af sole, pyramider, engle, kathar-kors og Magdalene M'er. Det var dybt forunderligt at opleve. Jeg græd over at mærke, at hun havde brugt denne tid i Foix til at genfinde sig selv, selvom hun til sidst havde mistet håbet om, at missionen kunne fuldendes. 

Hjemmefra havde vi dog set, at Cathari til sidst blev reddet og kom til England og derefter til Skotland, hvor hun lagde gralsenergien fra sig i en hule i Loch Ness, da hun døde. Den gralsenergi har vi efterfølgende fået aktiveret igen. Den er blevet vogtet godt af en drage i mere end 700 år...

Næste dag startede også med godt humør - vi skulle til Rennes-le-Chateau som lå tæt på vores villa. En kort turdag, tænkte vi, så vi havde tid til at hygge ved poolen, når vi kom tilbage. Tænk om igen.... Selvom vi var i kort tid i byen blev jeg ret påvirket. Byen havde en smuk Magdalene-energi, og vi mærkede, at byen havde været et fristed for katharer og tempelriddere. I Tour de Magdalene fik vi en stærk feminin energi ned - the cloak of dignity - som slog mig helt omkuld. Resten af dagen tilbragte jeg i sengen.
Den sidste dag tog vi til Peyrepertuse og fik yderligere indsigt og healing til vores relationer. Især følelser af at have svigtet, være fortabt og følt sig alene. En forståelse tikkede ind, at jeg havde været så bange og var dykket ned i så tunge følelseslag, da jeg skulle flygte med del af gralsenergien, at en, som skulle hjælpe mig i flugten, ikke havde været i stand til at finde mig - via mit lys - som vi havde aftalt. Pludselig forstod vi, hvorfor vi var blevet væk fra hinanden og hvor smerteligt det havde været at være alene.


Derudover fik jeg indsigt i de roller, forskellige personer i mit nuværende liv har spillet - også i det liv. Det var utroligt at opleve, at vi er samlet igen på kryds og tværs, og hvor genialt, det hele er planlagt, så vi kan få forløst traumerne og genfundet værdigheden, kraften og glæden. Men også hvor meget vi har støttet og hjulpet og elsket hinanden undervejs - og at det er en kærlighed, som rækker langt ud over det menneskelige.