Stonehenge og Soldansen

Stonehenge 12 september 2019

Vi står op ved 4-tiden for at være klar til at køre. Min krop ryster efter mange nætter med alt for lidt søvn. Heldigvis har guiderne og stedernes høje energi hjulpet til at holde mig på plads på trods.

Vi er stille i bilerne på vej til Stonehenge og er fremme kl. 6.30. Kort efter træder vi ind i bussen, der skal køre os til stenene.
Buschaufføren er skeptisk over den store gruppe. Han frygter, at jeg prøver at smugle flere ind, end jeg må, og insisterer på at tælle alle i bussen.

Det er en lidt komisk situation og pludselig går tempelridderånden i mig... Jeg træder frem mod gruppen, som allerede sidder i bussen, og siger med ekstra tryk og armbevægelse:

"STAND UP, IF YOU ARE WITH ME!!"

Næsten alle fra gruppen rejser sig, ganske symbolsk... Nogle skulle lige tænke over dobbeltheden i sætningen.

Da vi kort efter går mod indercirklen af de store sten, føles det som om alle mestrene, tempelriddere og gralsriddere fra mange tider, er med os.

Vi bruger først 15 minutter på at se og fotografere stedet, og samles så i en cirkel mellem de store sten. Jeg forbinder mig til den lille gruppe, som ikke kunne få adgang til indercirklen pga manglende pladser, og som denne morgen står på the Tor. Samtidig beder jeg om at alle sjæle, der har brug for det og som af hjertet ønsker det, inddrages i healingen/forløsningen.

Igen i tempelridderånd indleder jeg meditationen halv-dramatisk med: "Templars, TAKE your POSITIONS!" 

Selve den eteriske flænge over STonehenge, følte jeg, blev primært repareret under arbejdet ved Merlins Hule og afsluttet natten mellem d. 11. og 12. september efter vores dag i Avebury. Næsten symbolsk for indtræden til d. 12. dimension. At vi som menneskehed nu har adgang til at rumme mangt og meget - fra 1. til 12. dimension, energetisk… Selvfølgelig skal hver enkelt sjæl selv have gået vejen og været nået dertil, hvor de kan strække deres energilegeme så meget. Men det er gjort tilgængeligt for os. Når vi er klar.

Så flængen er allerede repareret! Alligevel føler jeg, at der er noget symbolsk og vigtigt, der skal ske denne morgen ved Stonehenge. Jeg kan ikke huske, hvilke ord der kanaliseres ind. Blot at det handler om forening af polerne, af himmel og Jord, og den ny kristusimpuls.

På et tidspunkt mærker jeg en trang til at træde ind i cirklen og ånde ned i Jorden, til Agartha, Jordens indre hjerte. Sådan gør jeg normalt ikke, så jeg er overrasket over impulsen, ligesom jeg var overrasket over min trang til at kalde på tempelridderne, før meditationen gik i gang. Der var bare sådan en særlig stemning denne morgen ved Stonehenge, og jeg prøver at være tro mod impulserne.

Inde i cirklen ligger jeg en stund på knæ på Jorden med ansigtet nede i græsset. Da jeg løfter hovedet, er en mandlig deltager trådt ind i cirklen til mig. Det er en, jeg stoler på, så jeg rejser mig, og vi laver en egyptisk hilsen med arme og hænder krydset foran hjertet. Idet det sker, oplever Merita, at de æteriske tempelriddere træder helt ind i indercirklen og skaber en beskyttelse omkring os. Nu må intet forstyrres udefra. Pernille oplever at kaste æteriske rosenblade over ceremonien. I armen bærer hun en buket (fysiske) lyserøde roser, som hun følte, hun skulle tage med til dagen.

Vi udfører koncentreret og symbolsk en egyptisk sol-dans med en hånd modtagende i luften, og den anden vendt mod Jorden. Modtager og giver. Vi drejer tre gange rundt til hver side, og skifter modtagende og givende hånd alt efter, hvilken vej vi drejer rundt. Samtidig mærker jeg en tilsvarende dans, der finder sted mellem Stonehenge og the Tor, i æteren. Mellem det guddommelige feminine og maskuline. Og på makrokosmisk plan mellem Mælkevejen og Andromeda. Forening! Det kymiske bryllup.

Herefter mærker jeg, vi er færdige, og siger højt: ”IT IS DONE!”

Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor jeg skulle ind og ligge på Jorden, (ærbødigt), og derefter rejse mig igen (i værdighed). Jeg følte, det symboliserede en genoprejsning fra et liv i Atlantis, som jeg har været i kontakt med op til rejsen.

I det liv blev jeg og det tempel jeg arbejdede for manipuleret til at åbne Stonehenge portalen for et andet tempel. Vi havde ikke gennemskuet, at de havde en anden dagsorden end vores. 

Min frekvens i det liv kunne åbne til Agartha og ud til kosmos, og det ønskede de at udnytte til egen fordel. Jeg troede, vi skulle lave et smukt arbejde for Jorden, mens de med anden agenda ønskede at opnå kontrol og magt over Jorden, via Agartha/Jordens indre, og derfra kontrol over galaksen.

Ja, egoerne løb skyhøjt i Atlantis. Til deres forsvar skal siges, at de ikke gjorde det af ondskab, men fordi de var blevet afhængige af den særstatus og magt, de kunne opnå gennem kontrol og styring af masserne. De var bange for, at eksperimentet med fri vilje og ankring af kristuslyset ville betyde, at de mistede deres privilegier.

Dengang havde jeg indvilliget i et samarbejde med præsteskabet fra det andet tempel i tillid til at alle ønskede det samme for Jorden: kærlighed, ligeværdighed og frihed.

Da jeg opdagede, hvad der var sket; at de havde narret os og brugt åbningen til at kalde noget mørkt ned i Jorden, lå jeg netop der på Jorden, i fosterstilling i midten af cirklen, ødelagt og ude af stand til at rejse mig igen.

En solid reminder om at værne om den frekvens, vi er bærere af. At værne om os selv først og fremmest, og gøre brug af intuition og skelneevne i forhold hvem vi vælger at omgås eller samarbejde med. Det er fortsat en af de primære lektioner, vi modtager her på Jorden. Fordi det er så vigtigt. At stole på det vi mærker, og turde handle på det, selv når det ikke giver logisk mening.

Jeg tror, at mine celler havde brug for at opleve, at alting løser sig. At det altid ender godt til sidst. At alt i sin højeste analyse er Lys og Godt. Jeg skulle opleve, at jeg rejste mig igen og at arbejdet nu var fuldført til højeste og bedste.

Flængen fra dengang havde lavet åbninger til mørket og til illusionsverdener og blokerede for den sande stjerneport, den kosmiske portal, som Stonehenge oprindeligt blev skabt til at være. Nu følte vi flængen var lukket igen, så stjerneporten kan tjene sit sande formål: At Jorden skal blive til ET FOLK i næstekærlighed og frihed.

KH Mette